Victoria Rose
Viktoria Rose er skilsmisse barn. Uge efter uge bliver hendes liv og ejendele revet op med rode, pakket ned og pakket op. Flyttet fra mor til far og fra far til mor og tilbage igen. Er det mon nødvendigt at sige, at det er træls? Nå, men det er det.
Det eneste der rigtigt er at se frem til, er de lige uger, hvor Viktoria bor hos far. For i dé uger bor hendes aller, aller, aller bedste ven, Storm, lige ved siden af – som før verden gik af lave. Victorias bedste ven, Storm, er også skilsmissebarn og lever med alle de samme udfordringer som Victoria.
Vagtskemaer og voksen–logik gør, at ugerne skal byttes rundt, således at Storm og Victoria ALDRIG er i samme bydel på samme tid. Victoria og Storm er panikslagne. Victorias elskede farfar får oven i købet en blodprop og bliver indlagt, så hende og Storm kan ikke komme på den årlige ferie i farfars gamle hus ude i skoven. Victoria beslutter sig for, at de må ændre det uudholdelige. Hende og Storm flytter ud i Farfars gamle skovhus. Nu er det forældrenes tur til at pendle. Det er selvsagt ikke så nemt.
Victorias farfar er kriminalromanforfatter. Hvert år laver han verdens bedste skattejagt til Victoria og Storm. I år er den anderledes. Gåden skal løses – og det skal de meget gerne nå, inden huset bliver solgt.
En film om livet som delebarn, om stærke venskaber, om tilknytning og adskillelse, liv og død og om at have modet til at turde ændre det uudholdelige.
Status
In Development
Format
Feature Film
Director
TBA
Production
Sparre Production
Date
2019-03-09